Racestandard
FCI Standard Nr. 147
19.06.2000 (EN)
(ORG 06.04.2000)
ROTTWEILER
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse: Ledsagehund, tjeneste- og brugshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Schweizer Sennenhunde. Sektion 2.1 (Molosser og hunde af Dogge-type). Med brugsprøve.
Historie: Rottweileren hører til blandt de ældste hunderacer. Dens oprindelse går tilbage til Romertiden, da den blev brugt som vogter- og drivhund. Hundene fulgte de romerske legioner over Alperne, beskyttede menneskene og drev kvæget. I området omkring byen Rottweil mødtes de med de lokale hunde, og der opstod blandinger. Rottweilerens hovedopgave blev nu at drive og bevogte kvæghjordene og at forsvare sin herre og hans ejendom. Efter den gamle tyske købstad Rottweil fik racen sit navn: Rottweiler-slagterhunden. Slagterne opdrættede denne hundetype udelukkende til arbejde og brugsformål, og således opstod i tidens løb en fremragende vogter- og drivhund, som også fandt anvendelse som trækhund. Da man ved begyndelsen af det 20. århundrede søgte hunderacer til polititjeneste, blev også Rottweileren afprøvet. Det viste sig hurtigt, at racen var fremragende egnet til opgaver i politiets tjeneste, og i 1910 blev den således officielt anerkendt som politihund. Rottweileravlen tilstræber en hund, der svulmer af kraft, sort med rødbrune, klart afgrænsede aftegninger – en hund, der trods sin magtfulde fremtoning ikke savner ædelhed, og i særlig grad er egnet som ledsagehund, tjenestehund og brugshund.
Helhedsindtryk: Rottweileren er en middelstor til stor, kraftigt bygget hund, hverken plump eller let, ikke opløben eller luftigt bygget. Dens rigtigt proportionerede, kompakte og kraftige skikkelse tyder på stor kraft, smidighed og udholdenhed.
Proportioner: Kropslængden, målt fra spidsen af brystbenet til sædebensknuden, må højst være 15 % større end skulderhøjden.
Temperament: Af natur er den venlig og fredelig, elsker børn, er meget hengiven og lydig, let at føre og glad for at arbejde. Dens fremtræden er præget af urkraft; af temperament er den selvsikker, nervefast og frygtløs. Den er særdeles opmærksom på alt, hvad der foregår omkring den.
Hoved:
Skalleparti: Middellangt, bredt mellem ørerne og set fra siden med moderat hvælvet pande. Nakkeknuden er godt udviklet uden dog at træde stærkt frem.
Stop: Udpræget stop
Næse: Veludviklet, mere bred end rund, med forholdsvis store næsebor og altid sort
Næseparti: Må i forhold til skallepartiet hverken virke langstrakt eller afkortet. Næseryggen er lige, bred ved ansatsen og moderat aftagende udefter.
Læber: Sorte, fast tilliggende med lukket mundvig og så mørke gummer som muligt
Kæber, bid: Over- og underkæbe er kraftige og brede. Kraftigt og komplet tandsæt (42 tænder). De øverste fortænder griber i saksebid ned foran de underste.
Kinder: Kindbensbuerne er udprægede.
Øjne: Middelstore og mandelformede, af dyb, brun farve. Godt sluttende øjenrande.
Ører: Middelstore, hængende og trekantede. De er placeret langt fra hinanden og højt ansatte. De fremadfoldede og godt tilliggende ører får skallepartiet til at virke bredere.
Hals: Kraftig, moderat lang, godt muskuløs og med let hvælvet overlinie. Halsen er tør, uden folder eller løs halshud.
Krop:
Ryg: Lige, kraftig og stram
Lænd: Kort og kraftig og dyb
Kryds: Bredt og middellangt, forløber let afrundet – hverken fladt eller stærkt faldende
Bryst: Rummeligt, bredt og dybt (ca. 50% af skulderhøjden), med veludviklet forbryst og godt hvælvede ribben
Underlinie: Flankerne er ikke optrukne.
Hale: Ikke kuperet, båret vandret i forlængelse af ryglinien; i hvile også hængende
Lemmer:
Forpart:
Generelt: Set forfra er forbenene lige og ikke snævert stillede. Set fra siden er underarmene lodret stillede. Skulderbladet hælder ca. 45º mod vandret.
Skuldre: Godt tilbagelagte
Overarm: Slutter godt til kroppen
Underarm: Kraftigt udviklet og muskuløs
Mellemhånd: Let fjedrende og kraftig – ikke stejl
Forpoter: Runde. Tæerne er tæt sluttede og hvælvede. Trædepuderne hårde. Kløerne er korte, sorte og stærke.
Bagpart:
Generelt: Set bagfra er bagbenene lige og ikke snævert stillede. Når hunden står naturligt, dannes en stump vinkel mellem hofteben/overlår, overlår/underlår og underlår/mellemfod.
Overlår: Moderat langt, bredt og med kraftig muskulatur
Underlår: Langt, kraftigt og bredt, muskuløst og senet
Haseled: Kraftfuldt og godt vinklet – ikke stejlt
Bagpoter: Noget længere end forpoterne. Tæerne er stærke, ligeledes tæt sluttede og hvælvede.
Bevægelse:
Rottweileren er en traver. Ryggen forbliver fast og relativt rolig. Bevægelsen forløber harmonisk og sikker, kraftfuld og uhæmmet med god skridtlængde.
Hud: Hovedets hud ligger overalt stramt til og kan - når hunden er meget opmærksom - danne lette rynker i panden.
Pels:
Hårlag: Består af dækhår og underuld. Dækpelsen er middellang og grov, tæt og fladt tilliggende. Underulden må ikke vise sig gennem dækpelsen. På bagbenene er hårlaget noget længere.
Farve: Sort med godt afgrænsede aftegninger af varm, rødbrun farve på kinder, næseparti, halsens underside, bryst og ben samt over øjnene og under haleroden.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 61 til 68 cm.
61 – 62 cm, lille 63 – 64 cm, middelstor
65 – 66 cm, stor (korrekt størrelse) 67 – 68 cm, meget stor.
Vægt: ca. 50 kg
Skulderhøjde for tæver 56 til 63 cm.
56 – 57 cm, lille 58 – 59 cm middelstor
60 – 61 cm, stor (korrekt størrelse) 62 – 63 cm meget stor.
Vægt: ca. 42 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd.
Helhedsindtryk: Let, luftigt, højbenet helhedsindtryk. Svage knogler og muskulatur
Hoved: Jagthundehoved. Smalt, let, for kort, langt eller plumpt hoved. Flad pande (manglende eller ringe stop)
Næseparti: Langt eller spidst næseparti. Spaltet næse, væddernæse (konveks) eller sadelformet (konkav) næseryg. Faldende næseryg. Lys eller plettet næse
Læber: Ikke stramt sluttende, rosafarvede eller plettede læber. Løs (åben) mundvig
Kæber: Smal underkæbe
Bid: Tangbid
Kinder: Stærkt fremtrædende
Øjne: Lyse, dybtliggende, for udstående eller runde øjne. Løse øjenrande
Ører: For lavt ansatte, tunge, lange, slappe eller tilbagelagte ører såvel som opretstående og uens bårne ører
Hals: For lang, spinkel hals med svag muskulatur. Hudfolder eller løs halshud
Krop: For lang, for kort, smal
Ryg: For lang, svag eller sadelformet ryg, karperyg
Kryds: Afskydende kryds, for kort, for fladt eller for langt
Bryst: Fladribbet eller tøndeformet brystkasse, for smal bagtil
Hale: For højt eller for lavt ansat hale
Forpart: Forben snævert stillede eller ikke lige. Stejl skulder. Mangelfuld albuetilslutning. For lang, for kort eller stejl overarm. Blød eller stejl mellemhånd. Spredte poter. For flade eller for stærkt hvælvede poter. Misdannede tæer. Lyse kløer
Bagpart: Bagbenene med flade lår, hasesnævre, kohasede eller hjulbenede. For stejle eller overvinklede haser. Vildkløer. (NB! Fjernelse af vildkløer er forbudt i Danmark).
Hud: Hudfolder i hovedet
Hårlag: Blødt, for kort eller for langt. Bølget pels. Manglende underuld
Farve: Aftegninger fejlfarvede, uklart afgrænsede, for store
Diskvalificerende fejl:
Temperament: Ængstelige, sky, aggressive, feje, bidske, overdrevent mistroiske eller nervøse hunde
Generelt: Udpræget omvendt kønspræg (feminine hanner, maskuline tæver).
Bid. Underbid, overbid, krydsbid. Manglende fortand, hjørnetand, præmolar eller molar
Øjne: Entropion, ektropion, gule øjne, uens farvede øjne
Hale: Haleknæk, oprullet hale. Halen båret stærkt til siden i forhold til ryglinien.
Hårlag: Udpræget langhåret eller bølget pels
Farve: Pelsfarven afvigende fra Rottweilerens standardfarve: Sort med tanfarvede aftegninger. Hvide pletter i pelsen
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
W W W
Standarden udgivet af FCI 19 JUNI 2000)
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MARTS 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i SEPTEMBER 2000 ¤ ¤ ¤
19.06.2000 (EN)
(ORG 06.04.2000)
ROTTWEILER
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse: Ledsagehund, tjeneste- og brugshund.
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Schweizer Sennenhunde. Sektion 2.1 (Molosser og hunde af Dogge-type). Med brugsprøve.
Historie: Rottweileren hører til blandt de ældste hunderacer. Dens oprindelse går tilbage til Romertiden, da den blev brugt som vogter- og drivhund. Hundene fulgte de romerske legioner over Alperne, beskyttede menneskene og drev kvæget. I området omkring byen Rottweil mødtes de med de lokale hunde, og der opstod blandinger. Rottweilerens hovedopgave blev nu at drive og bevogte kvæghjordene og at forsvare sin herre og hans ejendom. Efter den gamle tyske købstad Rottweil fik racen sit navn: Rottweiler-slagterhunden. Slagterne opdrættede denne hundetype udelukkende til arbejde og brugsformål, og således opstod i tidens løb en fremragende vogter- og drivhund, som også fandt anvendelse som trækhund. Da man ved begyndelsen af det 20. århundrede søgte hunderacer til polititjeneste, blev også Rottweileren afprøvet. Det viste sig hurtigt, at racen var fremragende egnet til opgaver i politiets tjeneste, og i 1910 blev den således officielt anerkendt som politihund. Rottweileravlen tilstræber en hund, der svulmer af kraft, sort med rødbrune, klart afgrænsede aftegninger – en hund, der trods sin magtfulde fremtoning ikke savner ædelhed, og i særlig grad er egnet som ledsagehund, tjenestehund og brugshund.
Helhedsindtryk: Rottweileren er en middelstor til stor, kraftigt bygget hund, hverken plump eller let, ikke opløben eller luftigt bygget. Dens rigtigt proportionerede, kompakte og kraftige skikkelse tyder på stor kraft, smidighed og udholdenhed.
Proportioner: Kropslængden, målt fra spidsen af brystbenet til sædebensknuden, må højst være 15 % større end skulderhøjden.
Temperament: Af natur er den venlig og fredelig, elsker børn, er meget hengiven og lydig, let at føre og glad for at arbejde. Dens fremtræden er præget af urkraft; af temperament er den selvsikker, nervefast og frygtløs. Den er særdeles opmærksom på alt, hvad der foregår omkring den.
Hoved:
Skalleparti: Middellangt, bredt mellem ørerne og set fra siden med moderat hvælvet pande. Nakkeknuden er godt udviklet uden dog at træde stærkt frem.
Stop: Udpræget stop
Næse: Veludviklet, mere bred end rund, med forholdsvis store næsebor og altid sort
Næseparti: Må i forhold til skallepartiet hverken virke langstrakt eller afkortet. Næseryggen er lige, bred ved ansatsen og moderat aftagende udefter.
Læber: Sorte, fast tilliggende med lukket mundvig og så mørke gummer som muligt
Kæber, bid: Over- og underkæbe er kraftige og brede. Kraftigt og komplet tandsæt (42 tænder). De øverste fortænder griber i saksebid ned foran de underste.
Kinder: Kindbensbuerne er udprægede.
Øjne: Middelstore og mandelformede, af dyb, brun farve. Godt sluttende øjenrande.
Ører: Middelstore, hængende og trekantede. De er placeret langt fra hinanden og højt ansatte. De fremadfoldede og godt tilliggende ører får skallepartiet til at virke bredere.
Hals: Kraftig, moderat lang, godt muskuløs og med let hvælvet overlinie. Halsen er tør, uden folder eller løs halshud.
Krop:
Ryg: Lige, kraftig og stram
Lænd: Kort og kraftig og dyb
Kryds: Bredt og middellangt, forløber let afrundet – hverken fladt eller stærkt faldende
Bryst: Rummeligt, bredt og dybt (ca. 50% af skulderhøjden), med veludviklet forbryst og godt hvælvede ribben
Underlinie: Flankerne er ikke optrukne.
Hale: Ikke kuperet, båret vandret i forlængelse af ryglinien; i hvile også hængende
Lemmer:
Forpart:
Generelt: Set forfra er forbenene lige og ikke snævert stillede. Set fra siden er underarmene lodret stillede. Skulderbladet hælder ca. 45º mod vandret.
Skuldre: Godt tilbagelagte
Overarm: Slutter godt til kroppen
Underarm: Kraftigt udviklet og muskuløs
Mellemhånd: Let fjedrende og kraftig – ikke stejl
Forpoter: Runde. Tæerne er tæt sluttede og hvælvede. Trædepuderne hårde. Kløerne er korte, sorte og stærke.
Bagpart:
Generelt: Set bagfra er bagbenene lige og ikke snævert stillede. Når hunden står naturligt, dannes en stump vinkel mellem hofteben/overlår, overlår/underlår og underlår/mellemfod.
Overlår: Moderat langt, bredt og med kraftig muskulatur
Underlår: Langt, kraftigt og bredt, muskuløst og senet
Haseled: Kraftfuldt og godt vinklet – ikke stejlt
Bagpoter: Noget længere end forpoterne. Tæerne er stærke, ligeledes tæt sluttede og hvælvede.
Bevægelse:
Rottweileren er en traver. Ryggen forbliver fast og relativt rolig. Bevægelsen forløber harmonisk og sikker, kraftfuld og uhæmmet med god skridtlængde.
Hud: Hovedets hud ligger overalt stramt til og kan - når hunden er meget opmærksom - danne lette rynker i panden.
Pels:
Hårlag: Består af dækhår og underuld. Dækpelsen er middellang og grov, tæt og fladt tilliggende. Underulden må ikke vise sig gennem dækpelsen. På bagbenene er hårlaget noget længere.
Farve: Sort med godt afgrænsede aftegninger af varm, rødbrun farve på kinder, næseparti, halsens underside, bryst og ben samt over øjnene og under haleroden.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 61 til 68 cm.
61 – 62 cm, lille 63 – 64 cm, middelstor
65 – 66 cm, stor (korrekt størrelse) 67 – 68 cm, meget stor.
Vægt: ca. 50 kg
Skulderhøjde for tæver 56 til 63 cm.
56 – 57 cm, lille 58 – 59 cm middelstor
60 – 61 cm, stor (korrekt størrelse) 62 – 63 cm meget stor.
Vægt: ca. 42 kg.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velfærd.
Helhedsindtryk: Let, luftigt, højbenet helhedsindtryk. Svage knogler og muskulatur
Hoved: Jagthundehoved. Smalt, let, for kort, langt eller plumpt hoved. Flad pande (manglende eller ringe stop)
Næseparti: Langt eller spidst næseparti. Spaltet næse, væddernæse (konveks) eller sadelformet (konkav) næseryg. Faldende næseryg. Lys eller plettet næse
Læber: Ikke stramt sluttende, rosafarvede eller plettede læber. Løs (åben) mundvig
Kæber: Smal underkæbe
Bid: Tangbid
Kinder: Stærkt fremtrædende
Øjne: Lyse, dybtliggende, for udstående eller runde øjne. Løse øjenrande
Ører: For lavt ansatte, tunge, lange, slappe eller tilbagelagte ører såvel som opretstående og uens bårne ører
Hals: For lang, spinkel hals med svag muskulatur. Hudfolder eller løs halshud
Krop: For lang, for kort, smal
Ryg: For lang, svag eller sadelformet ryg, karperyg
Kryds: Afskydende kryds, for kort, for fladt eller for langt
Bryst: Fladribbet eller tøndeformet brystkasse, for smal bagtil
Hale: For højt eller for lavt ansat hale
Forpart: Forben snævert stillede eller ikke lige. Stejl skulder. Mangelfuld albuetilslutning. For lang, for kort eller stejl overarm. Blød eller stejl mellemhånd. Spredte poter. For flade eller for stærkt hvælvede poter. Misdannede tæer. Lyse kløer
Bagpart: Bagbenene med flade lår, hasesnævre, kohasede eller hjulbenede. For stejle eller overvinklede haser. Vildkløer. (NB! Fjernelse af vildkløer er forbudt i Danmark).
Hud: Hudfolder i hovedet
Hårlag: Blødt, for kort eller for langt. Bølget pels. Manglende underuld
Farve: Aftegninger fejlfarvede, uklart afgrænsede, for store
Diskvalificerende fejl:
Temperament: Ængstelige, sky, aggressive, feje, bidske, overdrevent mistroiske eller nervøse hunde
Generelt: Udpræget omvendt kønspræg (feminine hanner, maskuline tæver).
Bid. Underbid, overbid, krydsbid. Manglende fortand, hjørnetand, præmolar eller molar
Øjne: Entropion, ektropion, gule øjne, uens farvede øjne
Hale: Haleknæk, oprullet hale. Halen båret stærkt til siden i forhold til ryglinien.
Hårlag: Udpræget langhåret eller bølget pels
Farve: Pelsfarven afvigende fra Rottweilerens standardfarve: Sort med tanfarvede aftegninger. Hvide pletter i pelsen
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen. Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
W W W
Standarden udgivet af FCI 19 JUNI 2000)
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
MARTS 2015
¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i SEPTEMBER 2000 ¤ ¤ ¤