Stamtavle eller ej?
Stambog?
Ja!!!
Stambogen har intet med snobberi at gøre, men desværre er det oftest sådan, at racehunde uden stambog, ganske enkelt ikke har været af en kvalitet, så stambogsføring har været mulig. Disse mangler kan være af både sundheds- mental- og eksteriørmæssig karakter, men folk der alligevel anvender disse dyr til avl, skal man naturligvis ikke forvente den store åbenhed fra. Men... En stambog er ikke bare en stambog.
Gør en opdrætter dig opmærksom på, at du kan få en stambog på hvalpen for en ekstra sum penge, er det ikke en DKK-stambog der er tale om, og du bør kigge dig om efter en anden hund, da omtalte papir ingen praktisk værdi har. Årsagen er, at hvalpe i DKK allerede registreres, når de er få uger gamle, og hele kuldet skal stambogføres.
Avlskårede forældredyr:
Stambogen er dog ikke en kvalitetsgaranti i sig selv, og for at forøge kendskabet til de linier, der avles på, har Rottweilerklubben indført forskellige tests af avlsmaterialet. Disse omfatter avlskåringer, hvalpetest og kuldfremstillinger etc. Læs her om klubbens UHM- og mentaltest.
Avlskåringen omfatter en grundig beskrivelse af hundenes eksteriør og mentale kvaliteter, samt en udtalelse fra avlsrådet på grundlag af dens brugs og sundhedsmæssige status, samt kendskabet til beslægtede individer.
Alt dette giver et rimeligt billede af, hvad man kan forvente, at det pågældende individ kan bringe videre i avlen, og er et uundværligt redskab, når man vil finde en egnet avlspartner.
Hvalpe efter avlskårede forældredyr er at finde på Rottweilerklubbens hvalpeliste, som kan rekvireres fra klubbens information eller avlsråd, som i øvrigt altid er behjælpelig med at finde en egnet hvalp, til netop dine behov.
Hvad skal man kigge efter?
Også her kan Rottweilerklubben hjælpe, da mange opdrættere vælger, at få deres kuld hvalpetestet. Dette foregår når hvalpene er mellem 7-8 uger gamle, og giver en objektiv vurdering af hver enkelt hvalp, som kan være til stor hjælp for både opdrætter og hvalpekøber, når hundene og deres kommende familie skal kombineres på bedst mulig måde. Da det er meget individuelt hvilke kvaliteter man sætter pris på, kan det være svært at sige, hvad man især skal være opmærksom på, men nogle få retningslinier er det dog vigtigt at holde sig for øje.
Forældrene:
Man bør som minimum kræve at se moderen, men også gerne faderen til hvalpene. Disse skal være sunde, raske og med et godt temperament.
Hvalpene:
Man bør observere kuldet i sin helhed, og alle hvalpene skal være sunde og raske, uden hverken hoste, næseflåd, løbende øjne eller andre skavanker. Ligeledes bør de alle være livlige og menneskeglade, samt selv tage kontakt når der er lejlighed til det.
Er man den mindste smule i tvivl, bør man gå igen, og gerne tage ud og se på hvalpe andre steder, samt snakke tingene igennem med en sagkyndig. Det er meget vigtigt, at bruge den tid der er nødvendig, da en velovervejet beslutning, i netop denne situation, kan vise sig, at være meget vigtig for hvalpenes og familiens fremtidige trivsel
Kilde: http://www.rottweiler.dk/
Ja!!!
Stambogen har intet med snobberi at gøre, men desværre er det oftest sådan, at racehunde uden stambog, ganske enkelt ikke har været af en kvalitet, så stambogsføring har været mulig. Disse mangler kan være af både sundheds- mental- og eksteriørmæssig karakter, men folk der alligevel anvender disse dyr til avl, skal man naturligvis ikke forvente den store åbenhed fra. Men... En stambog er ikke bare en stambog.
Gør en opdrætter dig opmærksom på, at du kan få en stambog på hvalpen for en ekstra sum penge, er det ikke en DKK-stambog der er tale om, og du bør kigge dig om efter en anden hund, da omtalte papir ingen praktisk værdi har. Årsagen er, at hvalpe i DKK allerede registreres, når de er få uger gamle, og hele kuldet skal stambogføres.
Avlskårede forældredyr:
Stambogen er dog ikke en kvalitetsgaranti i sig selv, og for at forøge kendskabet til de linier, der avles på, har Rottweilerklubben indført forskellige tests af avlsmaterialet. Disse omfatter avlskåringer, hvalpetest og kuldfremstillinger etc. Læs her om klubbens UHM- og mentaltest.
Avlskåringen omfatter en grundig beskrivelse af hundenes eksteriør og mentale kvaliteter, samt en udtalelse fra avlsrådet på grundlag af dens brugs og sundhedsmæssige status, samt kendskabet til beslægtede individer.
Alt dette giver et rimeligt billede af, hvad man kan forvente, at det pågældende individ kan bringe videre i avlen, og er et uundværligt redskab, når man vil finde en egnet avlspartner.
Hvalpe efter avlskårede forældredyr er at finde på Rottweilerklubbens hvalpeliste, som kan rekvireres fra klubbens information eller avlsråd, som i øvrigt altid er behjælpelig med at finde en egnet hvalp, til netop dine behov.
Hvad skal man kigge efter?
Også her kan Rottweilerklubben hjælpe, da mange opdrættere vælger, at få deres kuld hvalpetestet. Dette foregår når hvalpene er mellem 7-8 uger gamle, og giver en objektiv vurdering af hver enkelt hvalp, som kan være til stor hjælp for både opdrætter og hvalpekøber, når hundene og deres kommende familie skal kombineres på bedst mulig måde. Da det er meget individuelt hvilke kvaliteter man sætter pris på, kan det være svært at sige, hvad man især skal være opmærksom på, men nogle få retningslinier er det dog vigtigt at holde sig for øje.
Forældrene:
Man bør som minimum kræve at se moderen, men også gerne faderen til hvalpene. Disse skal være sunde, raske og med et godt temperament.
Hvalpene:
Man bør observere kuldet i sin helhed, og alle hvalpene skal være sunde og raske, uden hverken hoste, næseflåd, løbende øjne eller andre skavanker. Ligeledes bør de alle være livlige og menneskeglade, samt selv tage kontakt når der er lejlighed til det.
Er man den mindste smule i tvivl, bør man gå igen, og gerne tage ud og se på hvalpe andre steder, samt snakke tingene igennem med en sagkyndig. Det er meget vigtigt, at bruge den tid der er nødvendig, da en velovervejet beslutning, i netop denne situation, kan vise sig, at være meget vigtig for hvalpenes og familiens fremtidige trivsel
Kilde: http://www.rottweiler.dk/