Ordlyden i avlsrestriktionen er ændret igen, klik her...
D. 25 august 2012 afholder vi igen i år sommerfest i kreds 13. I år løber arrangementet af stablen hos Michael på adressen: Sæby Landevej 81, 9830 Tårs.
Vi starter fra morgenstunden klokken 09.30, med lækker morgenmad og hundesnak, hvorefter vi bruger formiddagen på træning. I år afprøver vi den nye og populære disciplin "rally lydighed", der er en hurtigt voksende sportsgren ved DKK. Der vil være instruktør og mulighed for at afprøve en rally bane. Læs mere om rally lydighed her... Frokosten medbringer vi selv og nyder i fællesskab, så vi er friske til dagens højdepunkt: sommerkonkurrencen. For de, der ikke var med sidste år, kan jeg afsløre, det drejer sig om en udfordrende, og ikke mindst hylende morsom, bane, der udfordrer både hund, hundefører og deres samarbejde, til stor morskab for tilskuerne. Hvilke prøvelser vi skal igennem i år, bliver først afsløret på dagen. (Billeder fra sidste års konkurrence kan ses her..) Når vi har kåret vinderen af sommerkonkurrencen og uddelt præmier, tænder vi op i grillen og runder dagen af med en god middag og efterfølgende hyggesnak. Drikkevarer medbringes selv. Der er mulighed for at slå telt op, eller medbringe campingvogn, hvis man ønsker, at overnatte. Tilmelding kan ske til Anne Pedersen på: 53 34 48 44, sidste frist er D. 18 august 2012 (af hensyn til indkøb af mad). Vi håber at se rigtig mange af kredsens medlemmer til en dejlig dag i godt selskab. |